Sider

onsdag den 26. oktober 2011

Stjernebold med opskrift/ DIY

Jeg har hæklet denne fine bold, og jeg er selv helt vildt begejstret over resultatet, så derfor vil jeg gerne dele min opskrift med jer.
Der er ingen tvivel om at jeg har set denne et andet sted, men jeg synes altså de er sjovest selv at lave de ting jeg kan, lave selv.


Endnu en perfekt barselsgave har set dagens lys.

Mine opskrifter er kun til privat brug, hvilket vil sige at du kun må bruge dem til dig selv, og hverken sælge opskriften, eller ting der er lavet ud fra den.

Forkortelse:
m = maske
fm = fastmaske

Stjernebold:
1. 5 fm i en magicring
2. 2 fm i alle m = 10m
3. Ingen udtagninger = 10m
4. 2 fm i hver 2. m = 15m
5. Ingen udtagninger = 15m
6. 2 fm i hver 3. m = 20m
7. Ingen udtagninger = 20m
8. 2 fm i hver 4. m = 25m
9. Ingen udtagninger = 25m
10. 2 fm i hver 5. m = 30m
11. Ingen udtagninger = 30m
12. 2 fm i hver 6. m = 35m
13. Ingen udtagninger = 35m
14. 2 fm i hver 7. m = 40m
15. Ingen udtagninger = 40m
16. 2fm i hver 8.m = 45m
17. ingen udtagninger = 45m, bryd garnet og afslut.

Der kan laves faveskift, som det ønskes.

Lav 12 af disse

Montering.
Sy disse sammen, som om det var femkanter, altså med 9 masker til hver side.
For vejledning til hvordan man nemmest syr femkanter sammen, se det sidste i min tidligere DIY.
Jeg har syet bolden dammen med enderne, så de på den måde også bliver hæftet.
Jeg har fyldt bolden godt ud, og har lagt en lille rasledåse fra Stof og stil i.
Opskriften er i mine øjne ganske simpel, og lige til at gå til. giv endelig besked hvis der er fejl i opskriften, eller der er noget i ikke forstår.

tirsdag den 25. oktober 2011

Barselsgave

Så har en af mine veninder igen fået barn, og hun skulle selvfølgelig også have en lille gave.
Det blev til en hæklede bold af 5 og 6 kanter. Og en suttesnor med en traktor.


Jeg har på et tidspunkt lovet en DIY på denne bold, og den er altså på vej. Men jeg vil lige hækle opskriften igennem igen, inden jeg ligger den ud. Jeg har den næsten klar.

mandag den 24. oktober 2011

Ta et smil

Jeg er lige kommet hjem fra nattevagt, og dagvagterne mødte ind til dette.



Jeg synes at det var lidt sjov, og det har helt sikkert bragt smil frem.
Iden har jeg "lånt" fra Mis AD


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 22. oktober 2011

Alfehue

En kollega ville gerne have en hue til hendes datter, som ikke alle andre har. Jeg tog straks opgaven op. Det viste sig godt nok at være lidt sværere end jeg havde regnet med.
Min kollega havde lavet en tegning af hvordan hun gerne ville have at huen så ud. Og jeg gik straks igang med at lede efter en opskrift. Og djævlehuer er egentligt nemme nok at finde opskrifter på, men det skulle værre i str. 2 år. Hvilket var mit første problem, men jeg fandt opskriften i Lene Holm Samsøes bog "Hotte huer til børn", og gik straks igang med at strikke.
Jeg forstod bare ikke helt strikkeprøven, så det der skulle have været en str 2 år, var blevet en str. ca ½ år.
En halv pind højre, og et par aftener senere har nu resulteret i en rigtig fin hue i str. 2 år, håber jeg.

Carl som burde værre den størrelse, nægter at agere model, så nu er det blevet en bold, og så håber jeg at min kollega vil give et billede, så i kan se den med et rigtigt hoved i en dag.
Den mørkegrå er nu i overskud, hvis der skulle være en der mangler en hue i str. ca ½ år.

Huen til min kollegas datter, jeg håber i får den at se med et rigtig hoved i en dag. Jeg har pynter den med et par hæklede blomster for at den blev helt unik.

Fakta:Garn: Exclusive Alpalca fra Hjertegarn (100%Baby Alpaca) 50 g = 166 meter
Størrelse: Strikket i str. 2 år
Opskrift: Lene Holm Samsøe, Alfehue, fra bogen "Hotte huer til børn"
Sværhedsgrad: Nem, jeg vil mene at den er helt lige til.
Forskellen på Alfehue og Djævlehue er at der på denne er en lille top, som jeg synes giver huen en rigtig fin finesse.

onsdag den 5. oktober 2011

Mere strik

Det ser ud som om at strikkepindene ikke står stille i mit lille hjem, men denne gang har jeg snydt lidt.
Min mor strikkede for 5 år siden denne bluse, som så har ligget længe, da den ikke var helt færdig. Og det så ud til at den aldrig skulle blive færdig, da hun blev overfaldt af en kamphund, hvilket resulterede i at hun nu har en potese i skulderen,og aldrig kommer til at strikke igen.
Dog er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.
Blusen var tiltænkt en helt anden, men nu har jeg fået lov at lave den færdig, og så kan Carl få glæde af den. Det eneste der manglede var halsen så det var et overkommeligt projekt.


Fakta:
Garn: Arwetta (80%Super Merion Uld og 20% Nylon) 50 g = 210 meter
Størrelse: Strikket i str. 2 år
Opskrift: Line; Design Malene Dohn, Filcolana a/s.
Teknik: Glatstrik: Ratstrik på retsiden og vrangstrik på vrangsiden.
               Jaquarstrik/ møster strik: Der strikkes mønster af to farver.
               Maskesting: Der pyntes med maskesting på armerne.
Sværhedsgrad: Nem, jeg vil mene at den er helt lige til.

mandag den 3. oktober 2011

Vest med sømandsbobler

Så blev min sømandsvest langt om længe færdig.
Jeg så en noget ligende på en messe for knap et år siden, og det var i førsteomgang lidt et problem for mig at finde en opskrift, men så er det jo igen at blogland er fantastisk, for jeg så vesten på en blog, hvor der også stod hvor opskriften var købt. Og klik, klik, så var et kit bestilt og købt.
Der gik bare meget lang tid inden jeg kom ordenligt igang, for jeg kunne ikke helt finde ud af hvordan de bobler laves. Efter lidt søgen på nettet fandt jeg en vejledning til at knække koden, til hvordan boblerne laves.
Der er en rigtig fin DIY på det ved Husflid-Skabet




Fakta:
Garn: Petroleum farvet bomuldsgarn købt på strikkebogen.dk
Strikkepinde: Jumperp nr. 2,5 og 3 og rundp. nr. 2,5
Størrelse: Strikket i str. 92
Opskrift: Fra www.strikkebogen.dk købt som et strikkekit med garn og knapper.
Sværhedsgrad: Når man lige har luret det med boblerne, er den helt lige til. Altså et rigtig nemt lille strikkeprojekt.

Og så mangler jeg bare at vejret skiftet igen, så jeg kan så nogle gode billeder med Carl. Men det må nu gerne vente lidt.