onsdag den 13. oktober 2010

DIY- Strikket sjal

Super nemt og rigtig dejligt sjal, lige til at lave.
Dette er et jeg har lavet til min veninde.

Mine opskrifter er kun til privat brug, hvilket vil sige at du kun må bruge dem til dig selv, og hverken sælge opskriften, eller ting der er lavet ud fra den.

Du skal bruge:
Ca 300 g Naturuld, Løve easy wool, eller eskimo
Pine nr 7
4 store knapper

Slå 60 masker op (eller 50 på pinde nr. 10) og strik 2 ret, 2 vrang gennem hele arbejdet. Når det måler 102 cm (eller passende længde (Mit eget er 115 da jeg har lidt brede skuldre)), strikkes 4 knaphuller:
Strik 4 masker, luk 2 masker af, strik 14, luk 2 masker af. Gentag dette til der er 4 knaphuller.
På de næste pinde slås 2 masker på over de lukkede masker ved hvert knaphul. Strik derefter 4 pinde og luk alle maskerne af.
I den anden ende af strikkestykket sys de 4 knapper, den første i hjørnet og de andre op langs siden.

Et lille hurtigt Krea projekt. God fornøjelse til jer der skulle have lyst.

lørdag den 9. oktober 2010

Tilbage i Trøjen

Eller det er jo, tilbage i kitlen.
Det er over 1 år siden jeg havde uniform på, og på mandag starter endnu en ny epoke i mit liv. Almindelig hverdag.
Det er definitivt slut med barsel, for denne gang. Hverdagen skal til at fungere, og vi skal have det hele til at hænge sammen, med både aflevering, afhentning, dagvagter, aften og nattevagter. Og ja, fra nu af kan jeg ikke lave helt så meget krea som jeg hidtil har gjort.
Jeg håber virkelig at kunne finde overskud til stadig at krea hygge om aftenen, men jeg er samtidig også virkelig spændt på hvordan det hele kommer til at gå.
Jeg holder nu stadig modet oppe, og håber kun på det bedste, og ikke mindst kommer jeg da til at opleve lidt der ikke kun har med børn at gøre.

fredag den 8. oktober 2010

Små konvolutter

Efter Tudsindfryds DIY har jeg lavet disse små konvolutter, de er helt fantastiske til små gaver og andet godt.
Papiret købte til på Husflids messen i Viborg.
Husflid, hvilket navn, men derfor skal jeg nu til Viborg igen næste år, eller det hele blive jo svært nu, med så mange messer, nu også en i Fredericia, hvad skal man vælge, vi overvejer stadig om vi skal på messe i Fredericia eller om vi skal på hyggetur til Odense. Valget er bestemt ikke nemt.

tirsdag den 5. oktober 2010

Vinderen er....

Så skulle vinderen af min Give awaey trækkes
I bedste hækleånd har jeg valgt at anvende lidt af mit garn som hjælp.
Imens Anders var ude at lufte vores hund lagde jeg 10 garnnøgler op med hver af deltagernes navne på.

Tog et billede og fjernede navnene.
Jeg fik Anders til at trække 3 garnnøgler.
1. nøgle er hovedpræmien en hæklet bold i farver efter eget ønske.

Tillykke Marie
Vil du være sød at sende mig en mail med adresse og hvilken farve du gerne vil have bolden i. Du skal vælge 4 farver til femkanter og en til at hækle bolden sammen med. Den må selvfølgelig også gerne være ensfarvet, du vælger helt selv.
Og så skal jeg også lige vide om der skal en rasledåse i?
2. og 3. præmie (trøstepræmier), er en lille overraskelse.

Tillykke til Mette

Tillykke til Miv
Vil i være søde at sende mig jeres adresser.

Anders grunede under lodtrækningen hans valg med, gul som solen, grøn som græsset, og blå som havet.
Jeg synes det er meget godt at han har kunnet få det ud af de 3 nøgler. Specielt fordi den "grønne" er meget mere blå end den er grøn i mine øjne.
Stort tillykke til de heldige vindere, og tak til jer alle fordi i har villet deltage.

mandag den 4. oktober 2010

Vinderen er....

Ja både trukket, og indlæget er lavet, men jeg kan ikke overføre billeder, så i må altså vente til imorgen med at se hvem den heldige er.
For F..... hvor er det på godt jysk TRALS.
Nå håber det går bedre imorgen.

lørdag den 2. oktober 2010

Sønderjysk kagefad

Den sidste uges tid har stået på kage hæklerier.
Jeg har lige ville afprøve lidt forskellige opskrifter.
Opskriften på doughnuten har jeg fået af Betina som har bloggen Syslemoster, hun var så sød at dele, blot på en mail forespørgelse, (det er noget af det der gør at jeg synes blogland er helt fantastisk).
Hindbærsnitten og flødebollen, er ud fra hovedet og de sidste 4, er ud fra en opskrift jeg købte på Husflid messen i Viborg, ved Ønskefe, som også har en hjemmeside der er hver at besøge.

Jeg må lige en sidste gang minde om min give away, som jeg trækker på mandag.
Vil du være med i udtrækningen af en af mine hæklede bolde så tryk på linket her.

torsdag den 30. september 2010

Tappas hygge, DIY

Sidste gang mødregruppen var på besøg, skulle vores sidste mødregruppe dag fejres med lidt lækkert. Så jeg lavede lidt forskellig, bla. disse 4 retter.
Der er humus, tazziki, guacamole og øredemusse.
Jeg synes det er så lækkert at jeg gerne vil dele opskrifterne med jer.
Humus
1 dl kikærter
4 dl vand
8 kommens frø
1/2 citron
1 spk. Tahin
1/2 dl olie
salt og peber
Paprika til pynt.

Sæt kikærterne i blød vandet, natten over.
Kog ærterne i vandet, sammen med kommensfrøene i 1 time, hæld vandet fra, og lad dem køle af.
Blændt kikærter, med saft fra 1/2 citron en stor spk. Tahin, olie, salt og peber.
Mængden af olie afgør hvor lind humusen bliver.

Tazziki
1 Agurk
2 dl græsk yoghurt
1-2 fed hvidløg
salt og peber

Riv agurken groft.
Vrid den revende agurk med salt, der skal ikke være meget væske tilbage i agurken.
Bland agurken med græsk yoghurt og presset hvidløg.
Smag til med salt og peber

Guacamole
En moden avokado
4 blommetomater (eller Cherie tomater, det skal bare være tomater med meget smag).
2 spk græsk yoghurt
1 fed hvidløg
1 spk. citronsaft
avokadostenen
salt og peber

Mos avokado, hak tomaterne meget fint, hak dem evt. i en blender.
Bland avokado med tomat, yoghurt presset hvidløg og smag til med salt og peber.
Avokadostenen ligges i toppen af guacamolen, for at undgå at den bliver for hurtig brun.

Øredemuse
2 øredefileter
1 pakke flødeost neutral
1 dl græsk yoghurt
2 spk citron
slat og peber

Bland alle ingredienser og mos ørredefileterne godt.
Super simpelt og smager himmelsk. Kan bruges som pållæg og til forretter.

tirsdag den 28. september 2010

Hjerter til bryllupsgave

På den messe i Viborg vi var på for noget tid siden købte jeg en masse ting, som jeg har lovet jer at i skulle se mere til.
Hjerterne er lige sat i rammer, bare fordi jeg nu kan.
Her er nogle patchwork hjerter som jeg købte mønstret til. Jeg har lavet to som er kommet med i en pakke til en veninde der skulle giftes.

Og så må jeg da lige opfordre til deltagelse i min Give away

Du kan vinde en bold al la denne her, med farvevalg helt efter eget ønske.
Hvis du vil vinde en bold af hæklede femkanter skal du bare trykke her

lørdag den 25. september 2010

Give away her hos En elefant

Så er det vist min tur til at udlodde en lille give away.
Jeg har efterhånden vundet et par stykker, og nu er min blog også kommet i nye klæder, så det må da være på sin plads, at fejre det hele med en give away.

Jeg udlodder selvfølgelig en af mine hæklede bolde.
Vinderen må selv vælge farve, og om der skal være rasle æg i  eller ej.
Det eneste du skal gøre er at ligge en kommentar.
Skulle du få lyst til at linke, må du gerne dette, og låne billeder til samme formål.
Jeg trækker vinderen den 4/10 for så kan jeg nå at lave bolden inden min barsl er helt slut.
Hvis ikke du skulle være så heldig at vinde kan du finde opskriften på mine hæklede bolde af femkanter her.