torsdag den 30. juni 2016

Minecraft fødselsdag

Carls store ønske var en minecraft fødselsdag til hans 6 års fødselsdag. 
Og det ønske skulle jo indfris. 
Indbydelser
Kager til uddeling i skolen
Skattekiste, for skattejagt skulle der være.
Det hele var nøje planlagt af fødselaren.
Vild udsmykning, historien er den at jeg fik max hjælp ved at Pia tilfældigvis havde samme tema for hendes søn. De to har fødselsdag samme dag, jeg kender kun Pia via blog og insta verdenen, men hvor er det fantastisk at kunne arve efter efter hinanden. Vi skulle nemlig ikke fejre samme dag.
Tæt på
Og så den vildeste kage.
Carl havde set billeder, og set billeder, og vi måtte virkelig gøre vores bedste.
Og ingen tvivl om at vi også denne gang kom til at indebære min mand. Det var ham der lavede figurene.
Fakta:
Jeg ved at Pia har fundet inspiration til det meste af pynten via Pinterest.
Invitationerne er lavet i fri hånd.
Kagen består af 3 dele.
Jord - en god chokoladekage pyntet med grøn glasur, og grøn kokos
Sand - her har vi lavet en Rice Krispeies Treats, google opskriften og der findes et væl.
Vand - indfarvet blå fondant, samt blåfarvet kokos.

torsdag den 23. juni 2016

Batman

Min bror er ikke en der normalt ønsker hjemmelavede ting, hverken til ham selv, ellers hans søn, så da denne bestilling kom, måtte jeg straks igang.
En kappe til en gymnastik opvisning hvor  de skulle være superhelte.
Da min lille nevø kun er 2 år, var jeg lidt bange for det, der med at skulle have noget om halsen, derfor gav min sylære Lone, som jeg går fast ved hver anden torsdag i Stof og Sy, mig ideen til at sætte kappen fast på en billig bluse. 
Jeg har også sat velkro på et elastik, sådan så der er flere muligheder, hvis lillemanden skulle vokse ud af blusen.

Og hvad er mere oplagt end også at lave et batman kryds og bolle spil.
Ja jeg er sku temmelig stolt, og så er mine drenge også helt med på at spille.

torsdag den 16. juni 2016

Monster

Er hun/ den ikke sød.
Den er 100% frihæklet, og jeg er så glad for den, jeg har lavet den, bare fordi jeg havde ideen i hovedet, så nu ligger den i min gave kasse, men jeg er ikke i tvivl om at den nok skal komme til at bo hos en monster ejer engang.
Fakta:
Hæklet i dobbelt garn, almindeligt 8/4
Fyld er bamsefyld fra Stof og Sy. Jeg synes altså godt det kan betale sig at bruge lidt på fyld, det er nemmere at arbejde med, og så har jeg aldrig oplevet at det klumper.

torsdag den 9. juni 2016

Te til Legekøkkenet

Ja det virker nok lidt banalt, men jeg synes altså de er temmelig fine og så er mine børn vilde med dem, derfor er denne ide også givet videre.
Fakta:
Jeg har taget en masse filtrester i passende farve, og klippet dem i småstykker. 
En rest tyl, er lavet i stimler på ca. 12 x 5
Hvid filt i 2x (2,5 x 5) og 1x (ca 2 x 2)
Jeg har broderet The på to stykker og syet dem sammen.
Midten på det aflange stykke er der klippet en lille slis i, til snor, bånd, og så er der ellers bare syet sammen.

torsdag den 2. juni 2016

Sommerfugle og vågehals

Jeg har bevæget mig ud af min komfort zone. Jeg har syet en kjole i fine farver til mig selv.
80-90% af alt mit tøj er i sorte og grå toner, så det var virkelig et forsøg da jeg kastede mig ud i denne sag. 
Men jeg elsker den. Og lover endnu engang mig selv at jeg skal huske at bruge farver. 
Beklager men selfi, er og bliver aldrig min stærke side.
Ville bare vise at den sidder perfekt!
Historien om stoffet var at min sylære Lone fra Stof og Sy kom gående med stoffet til to kjoler, jeg forestillede mig med det samme denne skønne kombi, og så var jeg jo naturligvis nødt til at sy.
Endnu sjovere var at jeg ugen før, så på sommerfugle stoffet og tænkte, det er virkelig smukt, men jeg ikke viste hvad jeg skulle sy i det.
Fakta:
Kjolen er syet efter Onion 2046 som er tilpasset mig.
Begge stykker stof er købt i Stof og Sy
Vigtigt at vide, husk altid at vaske stoffet inden brug, særligt når det ikke er af samme materiale. heldigvis ikke en gjort erfaring, men blev da noget lykkelig for at jeg for en gang skyld havde vasket stoffet da jeg så hvor meget sommerfugle stoffet var krøbet.