mandag den 24. januar 2011

Næsten 30 og ubeskrivelig hældig

Igår blev jeg 29 år, og prøv lige at se hvor heldig jeg var.




En dejlig cd.
En holder til min Iphone, så jeg kan løbe med musik i ørene.
Et itui til mine strikkepinde og rundpinde.
Og et fantastisk hæklekit, med pose og nåleholder.
Og en masse gavekort, der snart bliver forvandlet til en masse dejligt tøj.

De hjemmegjorte ting har jeg fået af et menneske, der på et år er kommet til at betyde noget helt særligt for mig. Det er Mette som har denne fantastiske blog. Vi lærte hinanden at kende igennem den mødregruppe vi var så heldige at komme i. 
Mette fik for lang tid siden babuska stoffet af mig, da jeg ikke rigtig kunne slippe hæklenålen til fordel for symaskinen. Nu har hun forvandlet mit stof til disse fantastiske ting. Det er blandt andet derfor jeg holder så meget af hende.
Mette er lige sådan et menneske, du ved, man kan alt sammen med. Lege med børene, hygge, motionere, shoppe, hækle, drikke kaffe, og ja bare snakke i uendelige mange timer. Tiden går altid ALT for hurtigt når vi er sammen, og nu overrasker hun mig igen, med denne flotte gave, og det bedste kort. Selv indpakningen var der kræset om, det var hæklende gavebånd efter Karens opskrift. Lige i min ånd.
Mette skal også have æren for at jeg er blevet afhængig af dette bloggeri, og det er jo heller ikke den værste afhængighed.
Jeg havde en rigtig god dag, og er nu endnu engang blevet bekræftet i hvor heldig jeg er, med alle de dejlige mennesker jeg har omkring mig.

1 kommentar:

  1. Hej Josefine!
    Hvor er du sød - dejligt at du kunne lide gaverne. Sikke nogle fine ting du fik. Elsker Tina Dickow!!
    Kh Mette

    SvarSlet