fredag den 27. juli 2012

Hæklet babytæppe,a la Tusindfryd

Som skrevet om i dette indlæg, har jeg længe gerne villet hækle et tæppe til vores sofa, og derfor har jeg nu lavet en prøve i form at et babytæppe.
Jeg er blevet super tilfreds med resultatet, og glæder mig helt vildt til at tage det i brug, selv om at jeg også gerne lige vil have lidt mere tid inden fødselen.
I får lige lidt billede spam...



Alle de afklippede ender, der var 7g ender efter hæftning.

Disse fakta er mest for min egen skyld, så jeg har alle oplysninger til når jeg engang får tid til at hækle et sofatæppe.

Fakta:
Garn: Kauni i, Liam, lyseblå og "multifavet mørkeblå"
Garnforbrug: 32 g Liam, 113g lyseblå og 252g multifavet. Hvilket i alt giver 397g garn.
Nål størrelse: De opstartende luftmasker er lavet på nål 5, hvorefter der er lavet fastmasker på nål 4, og resten af tæppet er hæklet på nål 3,5. Dette er hvad der fungerede for mig, så tæppet er blevet pænt lige og harmonisk.
Størrelse: Mit tæppe er endt med mål på: 71x98
Opskrift: Jeg er stærkt inspireret af Tusindfryds opskrift, som er nem, og let at gå til.
Sværhedsgrad: Super nem, og som skrevet i tidligere indlæg, stærkt vane dannende. Det går lige ud, og er det bedste selvskabs hækling, fordi man overhovedet ikke skal tænke imens man hækler.
Mønster: Jeg har forsøgt at hækle i et helt tilfældigt mønster, men det er meget svært, synes jeg, og derfor skal det næste tæppe være i forudbestemt mønster.
Tidshorisont: På mit tæppe er der 41 vifter på en række, og jeg har brugt mellem 8 og 9 minutter om hver række. Jeg har brugt 18 dage på dette tæppe, og det er ikke alle dage der er brugt på hækling. Jeg regnede på et tidspunkt på dette, og jeg ville skulle bruge ca 22 timer på dette, hvilket nok er meget rigtigt.
Så når jeg har 88 timer, og en masse garn, skal jeg bare i gang med endnu et.

11 kommentarer:

  1. Wauw - hvor er det lækkert - skønne farver!

    Sikke en heldig lillebror ;o). Håber du klarer varmen uden alt for meget vand i kroppen.

    Kh. Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tka søde Pia.
      Jeg er temmelig heldig sluppen hvad angår graviditsgener. Så går bare og hygger mig med maven, og håber underligt nok på at gå over tid, for ved jo ikke om det er sidste gang jeg er så heldig at være gravid.

      Slet
  2. Hvor er det et fint tæppe! Jeg har det ligesom dig, svært ved at være spontan og tilfældig med den næste farve, så derfor vil jeg dele et link med dig. Det er en stribe generator hvor man vælger farver, antal rækker og hvor brede de må være og så kommer der nogle forslag:-) Man trykker bare opdater indtil man finder et mønster man kan lide:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Husk lige linket næste gang Helle!!
      Men: www.biscuitsandjam.com/stripe_maker.php

      Slet
    2. Hej Helle
      Mange tak for det fantastiske link, det er jeg temmelig sikker på vil blive afgørende for mit næste tæppe.

      Slet
  3. Wouw det er flot. Glæder mig til at følge med her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, og du er så hjertens velkommen.

      Slet
  4. Sikke fine ting du laver. Jeg er selv blevet bidt at tæppe dillen :) Glæder mig til at følge din blog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne
      Ja det er ikke svært at blive bidt at de tæpper, og selv om at det tager tid, så har man bare lyst til at lave flere, og flere.
      Velkommen til.

      Slet
  5. Hvor er det blevet flot og nogle fine farver. Spændende om du på et tidspunkt får 88 timer tilovers :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Trine, ja med endnu et barn på vej, er det nok lidt optimistisk at ville afsætte 88 timer, hi det lyder vildt, men jeg kan jo bare bruge et par år om det, så skal det nok komme. Og er temmelig overbevist om at hvis jeg engang får det lavet, så vil jeg også have et tæppe resten af livet.

      Slet