torsdag den 25. september 2014

Pude


Et af mine helt store "mesterværker" er denne 3-D pude af hæklede romber, efter ide og opskrift fra Pernille. Jeg er selv temmelig vild med resultatet, og ja jeg har tidligere vist en lignede, denne er bare noget større, og så bor den i min sofa, og det bliver den ved med. Jeg kan klart anbefale at lave den. Det er et nemt projekt, og så længe der hækles lapper er de nemme at have med over alt.
Jeg håber virkelig at jeg får overskud og lyst til at lave endnu en, for er jo som skrevet meget vild med resultatet.

lørdag den 20. september 2014

Angri Birds

Endnu en sur fugl er kommet til, jeg elsker deres fine og meget tro look.
Mine drenge synes også de er skønne, ville ønske at jeg havde mange flere timer i døgnet, så jeg kunne lave en masse flere af dem. Det kunne da være mega sejt hvis man kunne lave så mange grønne grise, at man kunne stable dem og så kaste efter dem med alle de andre.
Måske ønsketænkning, og ja nogle gange bliver drømme jo til virkelighed.
De er forsat hæklet i frihånd. Med Google billeder som hjælp. Der findes heldigvis rigtig mange billeder af dem på nettet.

mandag den 15. september 2014

Strikket evighed



Et af mine evigheds projekter er endelig blevet færdig.
300 g meget tynd uld er nu formet til et smukt sjal.
Der er på ingen måde udfordring i opskriften. (en maske ud på hver anden pind, indtil ønskede bredde, og indtagning på hver anden pind. Alt i ret strik på pind 4). Udfordringen gik på at jeg gerne ville øge min strikkehastighed. Og det er den sikkert også blevet, men det blev ligesom lidt et evigheds projekt, der tog mig lidt over 2 år at få færdig, fordi der hele tiden kom noget andet spænde foran.

fredag den 12. september 2014

Pixibogs taske




I vores vennekreds er der kommet rigtig mange små børn til igen, og denne gang har det også krævet et par storesøster gaver.
Efter en sy date med en god veninde, fik jeg ideen til at lave disse pixibogs holdere eller taske, kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal kalde dem.

Jeg har syet dem efter denne DIY. Og jeg er helt vil med resultatet, det er enkelt at lave dem, og dejligt at kunne give en personlig og hjemmelavet gave.