Hellere sent end aldrig.
Tiden er fløjet afsted med jul, familiebesøg og bare ren nydning, ved at have alle mine drenge hjemme i mange dage.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige tak for 2012, det har været en fantastisk blog år. Rent personligt, har det for mig været en år, men følelserne i hver sin ende af registret.
Året startede med sygdom, og endte ud i en fantastisk familieforøgelse. Nu er jeg mor til to drenge, og det nyder jeg virkelig.
Jeg lover at 2013 vil blive fyldt med en masse hækling, måske lidt mere strik, og forhåbentligt en masse mere hjemmesyet. Men, men ingen nye løfter i år, for jeg har stort set ikke overholdt nogle af dem fra sidste år. Se selv:
Evaluering på Nytår 2012
- Jeg må hellere få færdiggjort det patchwork tæppe, som skal blive til at sengetæppe til Carls nye seng. Det er ved at være noget tid siden jeg sidst viste det, mest fordi der ikke er sket særlig meget siden, men klik her og se hvor langt jeg er kommet, eller rettere, hvor langt jeg har tilbage. - Det har jeg så overhovedet ikke rørt, så ligger stadig hen. Måske Julius kan nå at få det til sengetæppe.
- Jeg vil gerne strikke den vest til mig selv, som jeg købte garn til i påskeferien. Garnet ligger stadig fint i kassen og venter, men jeg vil forsat meget gerne strikke den.
- Jeg vil så gerne sy noget mere, det er bare lidt svært når der hele tiden kommer hæklenåle, og strikkepinde i vejen. TJEK, det er sket!
- Holde op med at give alt væk, inklusiv mig selv. Hmmm, det skal jeg nok prøve i 2013
- Strikke en bluse til Carl, som jeg også har købt til. Godt vi fik en dreng mere, så kan jeg stadig nå det, så den bliver bare til Julius istedet.
- Nedbringe mit garn og stof lager. Tror der er ca. lige så meget som sidste år. Der er brugt noget, og nyt er købt ind.
- Oprydning i krearum, så det hele kan være der. TJEK
- Stoppe negativ energi, og sprede god energi omkring mig. Efter at have været helt ned at vende psykisk, synes jeg faktisk at dette punkt nu kan blive et STORT TJEK!
- Nyde min familie og venner, og holde det på et niveau hvor jeg ikke bliver stresset. Lidt det samme som ovenstående, det skal åbenbart blive rigtig skidt, for at kunne blive rigtig godt.
- Klappe mig selv på skulderen istedet for at dunke, mig selv i hovedet. Jeg er efter mange år, nu nået til at jeg faktisk er sindsygt dygtig, og det er jeg også stolt af. BUM
