Ikke flere korssting i denne omgang.

Langt om længe er jeg færdig med at sy pauseskærm. Det var en noget større arbejde end jeg havde regnet med, men jeg er også helt vild med resultatet. Nu er jeg kommet meget i tvivle om, hvad jeg skal bruge den til. Oprindeligt var det min plan at jeg ville syg den bag på at par bukser til Carl. Der er bare to ting ved den sag.
1. jeg er ikke god nok til selv at sy et par bukser jeg vil være tilfreds med,
2. hvad nu hvis Carl sætter sig i noget og stingene løber..
Men, men, jeg har jo lavet den, og den skal bruges.
Den måler 11 cm i diameter så er nok lige det mindste til en pude.

Er der nogle af jer der har et godt forslag, til hvad den kan bruges til?
Ellers ender det nok med den oprindelige plan bare på et par købte bukser, måske en her i blogland der vil lave et byt, så jeg kan "købe" mig til et bar hjemmelavede bukser. Der bliver bare ikke en pauseskærm med i byttehandlen.

Hama magneter

Stærkt inspireret af Apfelstrudel, har jeg lavet disse magneter. Som i kan læse i understående indlæg var det mig magtpåliggende at få en opslagstavle, for at kunne lave nogle magneter, nu har jeg da fået startet på magneterne, og der er plads til mange, mange flere.

Kæmpe opslagstavle

Efter at have set fra dette indlæg fra Anne, opdagede jeg at vi var nødt til at have en større opslagstavle end køleskabet til alle de magneter jeg skal have lavet.
Jeg har endnu ikke fået lavet nogle magneter, men jeg har fået en kæmpe opslagstavle. Som nu er beklædt med billeder klistret på magnetplader.
Den er bare en aflang metalplade, der går fra gulv til loft, som min mand har byttet sig til, for 6 øl. Jeg elsker håndværker og deres naturaløkonomi.

Blogtræf i Ålborg

Jeg kommer, gør du?
Du kan tilmælde dig her

Pauseskærm i korssting

Det er ikke fordi kreativiteten står stille her, men det går bare meget langsomt frem ad.
Jeg er ved at sy denne pauseskærm i bitte små korssting. Jeg regner med at den skal bruges til at sætte bag på et par bukser til Carl. Men nu er jeg lidt i tvivle om jeg selv skal sy bukserne, så måske jeg vil forsøge at lave en bytehandel, med en der kan sy nogle fede bukser, til min fede applikation.

Næsten 30 og ubeskrivelig hældig

Igår blev jeg 29 år, og prøv lige at se hvor heldig jeg var.

En dejlig cd.
En holder til min Iphone, så jeg kan løbe med musik i ørene.
Et itui til mine strikkepinde og rundpinde.
Og et fantastisk hæklekit, med pose og nåleholder.
Og en masse gavekort, der snart bliver forvandlet til en masse dejligt tøj.

De hjemmegjorte ting har jeg fået af et menneske, der på et år er kommet til at betyde noget helt særligt for mig. Det er Mette som har denne fantastiske blog. Vi lærte hinanden at kende igennem den mødregruppe vi var så heldige at komme i. 
Mette fik for lang tid siden babuska stoffet af mig, da jeg ikke rigtig kunne slippe hæklenålen til fordel for symaskinen. Nu har hun forvandlet mit stof til disse fantastiske ting. Det er blandt andet derfor jeg holder så meget af hende.
Mette er lige sådan et menneske, du ved, man kan alt sammen med. Lege med børene, hygge, motionere, shoppe, hækle, drikke kaffe, og ja bare snakke i uendelige mange timer. Tiden går altid ALT for hurtigt når vi er sammen, og nu overrasker hun mig igen, med denne flotte gave, og det bedste kort. Selv indpakningen var der kræset om, det var hæklende gavebånd efter Karens opskrift. Lige i min ånd.
Mette skal også have æren for at jeg er blevet afhængig af dette bloggeri, og det er jo heller ikke den værste afhængighed.
Jeg havde en rigtig god dag, og er nu endnu engang blevet bekræftet i hvor heldig jeg er, med alle de dejlige mennesker jeg har omkring mig.

Hæklede kurv

Denne kurv hæklede jeg for noget tid siden, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af at bruge den til hvad jeg haved planlagt den til. Så nu er den blevet foret med noget afstivet stof. Og er nu i brug.

Æblet falder ikke langt fra stammen.

Der er ingen tvivl om at jeg har mine kreative evner fra min mormor, som detsvære ikke er her mere.
Det er uden tvivl hende, (og 12 år på Steiner) der har lært mig at strikke, hækle og sy. Og at rigtig mange kreative ting falder mig så let, skal hun 100 % have æren for.
Jeg har den sidste tid tænkt meget på hende.
Nu hvor min mor agere lige så fantastisk mormor, for min søn, som jeg huske min mormor var for mig. Jeg var jeg på en eller anden måde nødt til at vise min taknemmelighed, overfor min mor. Derfor har jeg kopieret et af min mormors strikkede håndklæder, og lavet det til en samlede gave med disse grydelapper, til min mor. Og det faldt heldigvis i rigtig god jord.

Godt Nytår

Dette er mit første indlæg i år 2011 og mit indlæg nr. 100 Vildt!
De faste læser strømmer lige så stille til, det er også vildt.
Et stort rungende TAK til alle der læser med, og tak for de søde kommentar, de varmer.
Godt nytåer til jer alle,  jeg håber virkelig at vi får en masse gode stunder sammen i det nye år, her i blogland, og måske IRL.

Jeg er langt om længe blevet færdig med denne vest til Carl.
Den er noget lille i halsen, så jeg håber ikke han får det for varmt i vuggestuen idag, for den er lidt svære at få over hovedet.
Den er strikket efter en opskrift jeg købte på husflid messen i Viborg, i efteråret. Jeg er helt vild med mønstret, borset fra den noget stramme hals, så skal helt sikkert strikke en mere.
Billedet præsentere den ikke helt så godt, men det er perlestrik i siden, så kommer der kryds, en snoning, kryds og bikubemønster i midten. Jeg har aldrig strikket andet end ret og vrang før, så en vest i str. 1 år var en rigtig god øvelse, og jeg er som i ser kommet ret okay fra det.
Papkassen på billedet er Carls allerbedste "julegave", han elsker at kravle ind og ud af den, og sige bhøøøø ud af vinduet.